Vi arbejder online på sikrede og krypterede platforme.

Generationsskifte i virksomheder

Generationsskifte i virksomheder handler både om økonomi og psykologi.

Vi hjælper jer med at gennemføre generationsskiftet på en smidig og professionel måde, så både virksomhed og familie kommer bedst muligt gennem processen.

Overdragelse af virksomhed

Står I overfor generationsskifte i virksomheden indenfor de næste 5-10 år?

Det er lettere at forholde sig rationelt til tingene, når de ligger lidt ude i fremtiden. Derfor anbefaler vi, at I starter processen i god tid.

Vi hjælper jer med at finde en model for overdragelsen, der er hensigtsmæssig for virksomhedens videre drift, hvor I samtidig kan bevare de gode relationer i familien, både mellem generationerne og mellem eventuelle søskende.

Ny virksomhedsejer

Har du eller I overtaget en familievirksomhed fra en ældre generation?

Det kan være en udfordring at få fodfæste som ny ejer af en virksomhed, som en tidligere generation har bygget op fra bunden.

Vi hjælper dig med at etablere dig som som ny ejer af virksomheden. Fokus er på at du finder din egen stil og samtidig bevarer respekten for virksomhedens kultur og historie.

På vej mod pension

Er du virksomhedsejer, der skal på pension indenfor de næste 5-10 år?

For ejerlederen er virksomheden ofte en del af hjerteblodet. Det kan være svært at give den fra sig.

Vi hjælper dig med at forberede livet efter virksomhedsoverdragelsen. Fokus er på at skabe en meningsfuld hverdag, hvor du stadig udnytter dine ressourcer.

Kontakt Søren Braskov for yderligere information

Foto af Søren Braskov

Forbered generationsskiftet

Generationsskifte i en familieejet virksomhed sætter familieskabet på prøve. Der er mange dilemmaer at overveje og hensyn at tage. Udfordringen er altid at finde en løsning, der er god for både virksomhed og familie.

For eksempel kan man overveje:

  • Hvornår det er rette tidspunkt at overdrage – for den ældre generation, for den yngre og for virksomheden.
  • Hvem der skal overtage – hvis der er flere søskende og ikke alle kan eller vil involveres.
  • Hvordan skal rollerne fordeles mellem de nye ejere.
  • Kan den afgående ejerleder stadig være en del af virksomheden?
  • og meget mere…

Det handler selvfølgelig meget om økonomi og jura. Men det handler også om psykologi. Overdragelsen skal ikke kun foregå på en måde, der er økonomisk retfærdig. Det er også vigtigt, at alle parter føler sig inddraget og hørt undervejs. Det øger chancerne for, at I kan bevare gode forhold til hinanden i familien.

Vores erfaring viser, at det er en god ide at starte processen i god tid. Det er lettere at forholde sig rationelt til noget, der ligger lidt ude i fremtiden, og som man har god tid til at overveje.

Kom-godt-igennem

Kom godt igennem generationsskiftet

Virksomheden skal overdrages til næste generation – men hvordan finder man en løsning, som er god for både virksomhed og familie?

Artikler om generationsskifte

to generationer giver hånd

Generationsskifte i familievirksomheden – 7 gode råd

Generationsskifte i familiefirmaer rummer mange psykologiske udfordringer og dilemmaer. Læs syv gode råd til, hvordan I håndterer processen.

person sidder klar til at skrive noget ned

Klumme: Kære ejerleder, brug din juleferie godt

Brug din juleferie til at restituere og få nyt perspektiv på din virksomhed. Til gavn for både dig selv og dine nære.

To generationer giver hånd

Generationsskifte: Tag jer tid til at tale om de svære beslutninger

Et godt generationsskifte tager tid. Tid til at finde de nye roller i både familie og virksomhed. Og tid, til at få taget alle de alvorlige samtaler og beslutninger, som et generationsskifte kræver.

mand-udenfor-bygning1

Mens du knokler i din virksomhed – vennerne står ikke bare og venter

Mange ejerledere er “på” hele tiden. Derfor kan det være en brat overgang at foretage et ejer- eller generationsskifte i virksomheden.

Ingen virksomheder eller familier er ens

Vi ved, at der altid er stærke og mange følelser på spil i et generationsskifte. Stoltheden over virksomheden. Forpligtigelserne overfor de ansatte. Virksomhedens betydning i samfundet eller i lokalmiljøet. Når der mange følelser på spil er risikoen også er til stede for, at man kan gå galt af hinanden.

Intet er mere trist end at opleve svære konflikter i en familieejet virksomhed, idet både virksomheden og familien der rammes på en og samme gang. Og særlig trist er det at være vidne til, at dét, der skulle være så godt, kan gå hen og blive så svært. Statistikken viser desværre også, at der er alt for mange virksomheder, hvor det ikke lykkes at gennemføre et generationsskifte.

Det er vores indtryk, at mange holder sig tilbage fra at bede om erhvervspsykologisk hjælp. Det kan undre, idet erhvervspsykologien generelt nyder stor anerkendelse, når det handler om større forandringer og ledelsesmæssige udfordringer. Måske skyldes tilbageholdenheden, at det familiemæssige og det forretningsmæssige mødes i generationsskiftet. Der kan være stor blufærdighed og sårbarhed forbundet med at lukke op for familieanliggender.

Vi håber, at vi med vores indsats og støtte kan være medvirkende til, at det bliver lettere at række ud efter kompetent hjælp. At man i generationsskifte i højere grad tænker erhvervspsykologien som supplement til juraen og de økonomiske problemstillinger og tror på, at vi med vores faglighed kan sandsynliggøre et generationsskifte, der kan sikre virksomhedens fortsatte fremdrift og familiens fortsatte samhørighed.

Supplement til jurist og revisor

Enhver virksomhed og familie har sine udfordringer med et generationsskifte. Derfor tilbyder vi ikke et standardiseret forløb, men tilpasser vores hjælp i tæt samspil med virksomheden og familien. Vi arbejder gerne sammen med jeres advokat, bank eller revisor, hvis I ønsker det.

Ofte er det mest hensigtsmæssigt, at både den afgående generation og den næste generation har afdækket ønsker, kompetencer, relationelle vanskeligheder, forholdet til søskende etc., inden man går mere konkret til værks i forhold til økonomi, jura, skat og hvad der elles måtte komme.

Det kan være meget sårbart og konflikteskalerende, hvis man er kommet langt i processen og så støder på uafklarede psykologiske og familiemæssige vanskeligheder. Derfor anbefaler vi, at vi som erhvervspsykologer kommer ind i billedet tidligt i processen.

Vi vil assistere gennem generationsskiftet ved at:

  • Afdække hvilke forventninger I har til hinanden, og hvordan I indfrier dem
  • Forebygge og løse eventuelle interne konflikter
  • Hjælpe jer med at få talt om det svære på tværs af familien, uden at såre hinanden
  • Afdække de enkelte familiemedlemmers potentiale og afklare, i hvilken funktion de bedst vil kunne skabe værdi for virksomheden og trivsel for vedkommende selv
  • Understøtte at både den afgående generation og den nye generation kommer godt videre efter generationsskiftet

Vi tør sige og gøre det nødvendige, så I kan finde veje og styrke jeres relationer.