Vi arbejder online på sikrede og krypterede platforme.

Generationsskifte i landbruget

Både økonomi og psykologi spiller ind, når I skal foretage generationsskifte.

Vores fokus er at skabe en god dialog mellem generationerne, så I bevarer de gode relationer i familien og samtidig får sikret landbrugets fremtidige drift.

Når landbruget skal overdrages

Er der udsigt til et generationsskifte indenfor de næste 5-10 år?

Det er ofte mere overskueligt at forholde sig til situationen, når den ligger lidt ude i fremtiden. Vi anbefaler derfor, at I sætter processen i gang i god tid.

Her hjælper vi med en smidig og hensigtsmæssig overdragelse af virksomheden. På den måde sikrer I bedst, at I kan bevare de gode relationer i familien, og at landbruget kan drives sikkert videre.

Ny ejer af landbruget

Er det dig, der nu står ved roret som ansvarlig for familiens landbrug?

Det er ikke altid så nemt at komme godt fra start som ny ejer. Især ikke, når der også er en familiearv at passe på.

Vi hjælper dig med at tilpasse dig rollen som ny leder af landbruget. Formålet er at finde frem til din egen måde at køre tingene på med respekt for virksomhedens kultur og historie.

Når pensionen nærmer sig

Dit landbrug er del af dit hjerteblod, og det er aldrig nemt at give fra sig. Derfor er det ofte en god idé at planlægge din pension i god tid.

Vi hjælper vi dig med at forberede tilværelsen efter overdragelsen, uanset hvornår du vil i gang med processen. Målet er en aktiv og meningsfuld hverdag for dig.

Kontakt Søren Braskov for yderligere information

Foto af Søren Braskov

Økonomi eller psykologi?

Et generationsskifte i jeres landbrug sætter familieskabet på prøve. Der er mange udfordringer at tage højde for og hensyn at tage.

Vi hjælper med at finde en løsning, som alle kan acceptere, og som driver landbruget sikkert videre.

Mulige problemstillinger at tage højde for:

  • Hvornår er det bedste tidspunkt at overdrage?
  • Hvem skal overtage?
  • Hvis der er flere søskende, er det så klart, hvem der vil og kan overtage?
  • Hvordan fordeles rollerne efter overdragelsen?
  • Skal du, som tidligere ejerleder, stadig være del af landbruget? Og hvis ja, hvordan og i hvilken grad?
  • Og mange, mange flere der alle kommer an på jeres specifikke situation…

En stor og vigtig del af generationsskiftet er selvfølgelig de lovmæssige og økonomiske overvejelser. Men mere end det, så handler det også om følelser og psykologi.

Vi er alle mennesker, og overdragelsen af landbruget skal ikke kun være økonomisk retfærdig. Alle parter skal gerne føle sig inddraget og hørt undervejs. Det er med til at sikre, der ikke bliver skabt unødvendige konflikter mellem generationerne og i familien.

Det er endnu en grund til, at vi anbefaler, I starter processen i god tid. Det er mere overskueligt at forholde sig fornuftigt til situationen, når den stadig ligger lidt ude i fremtiden og alle har god tid til at overveje tingene.

Kom-godt-igennem

Kom godt igennem generationsskiftet

Virksomheden skal overdrages til næste generation – men hvordan finder man en løsning, som er god for både virksomhed og familie?

Artikler om generationsskifte

to generationer giver hånd

Generationsskifte i familievirksomheden – 7 gode råd

Generationsskifte i familiefirmaer rummer mange psykologiske udfordringer og dilemmaer. Læs syv gode råd til, hvordan I håndterer processen.

person sidder klar til at skrive noget ned

Klumme: Kære ejerleder, brug din juleferie godt

Brug din juleferie til at restituere og få nyt perspektiv på din virksomhed. Til gavn for både dig selv og dine nære.

To generationer giver hånd

Generationsskifte: Tag jer tid til at tale om de svære beslutninger

Et godt generationsskifte tager tid. Tid til at finde de nye roller i både familie og virksomhed. Og tid, til at få taget alle de alvorlige samtaler og beslutninger, som et generationsskifte kræver.

mand-udenfor-bygning1

Mens du knokler i din virksomhed – vennerne står ikke bare og venter

Mange ejerledere er “på” hele tiden. Derfor kan det være en brat overgang at foretage et ejer- eller generationsskifte i virksomheden.

Vi tør sige og gøre det nødvendige, så I kan finde veje og styrke jeres relationer.