Forløbet
KlimaEnergi og HumanAct har samarbejdet om direktøransættelsen og organisationsændringerne over 4-5 måneder. Arbejdet kan inddeles i seks faser.
Afdækning af strategi, visioner og organisationsdesign
Det blev drøftet, hvordan KlimaEnergi fremover bør opbygge sin organisation, så den passer bedre til virksomhedens nuværende og fremtidige forhold. Desuden blev virksomhedens vision og strategier vendt, og der blev talt om ønskede kompetencer hos en kommende CEO. Processen indebar en workshop med ejerpar, interview med nøglemedarbejdere samt møde med bestyrelsen.
Screening af ansøgere og udvælgelse
Stillingen som CEO i KlimaEnergi blev slået op. Herefter blev ansøgninger og mulige kandidater vurderet. I alt blev otte udvalgt til første samtale.
Første samtalerunde
Af de otte udvalgte kandidater gik fire videre til anden samtalerunde. Det blev desuden debatteret, hvordan de efterfølgende tests kunne bidrage til yderligere afdækning af kandidaternes styrker og svagheder.
Test og tilbagemelding
Forud for anden samtale blev kandidaterne testet med IST2000 (kognitiv test) og Hogan Assessment (personlighedstest). Konsulent Pernille Frisch var herefter i dialog med hver enkelt kandidat og forholdt dem resultaterne.
Afrapportering og anden samtalerunde
Forud for hver samtale blev hovedkonklusionerne fra testresultaterne fremlagt og drøftet i ansættelsesgruppen. Under selve samtalen fremlagde den enkelte kandidat en case, han havde fået udleveret forud for mødet. Efter samtalerne blev de enkelte kandidater vendt og sammenlignet af ansættelsesudvalget. Herefter blev den endelige direktør valgt.
Opfølgning
Det blev sikret, at begge parter er – og vedbliver at være – tilfredse med ansættelsen.