Af Søren Braskov

Kort før corona lukkede alt ned, deltog jeg i et større møde om generationsskifte. Der var oplæg fra bank, revisor og advokat – aktører, der spiller en stor rolle i ethvert vellykket generationsskifte.

Jeg er erhvervspsykolog, og spurgte derfor advokaten, om der også kunne være brug for psykologiske kompetencer i processen. Hans svar kom promte – ”Overhovedet ikke!”

Det vakte heldigvis smil og tilbageholdt latter blandt deltagerne. Man skal være meget naiv, hvis man vitterlig kan overse al den psykologi, der udspiller sig i et generationsskifte. Man behøver ikke engang at have det inde på livet selv. Dagspressen fortæller jævnligt om smertelige generationsskifter, hvor både det forretningsmæssige og det familiemæssige går helt galt.

Mange spørgsmål og dilemmaer er forbundet med generationsskifte. For eksempel hvornår det skal foretages – når afgående generationer klar, næste generation er klar eller når økonomien er gunstig? Og hvad hvis den ene generation er klar, men ikke den anden? Kan man lave en gradvis overgang, og i givet fald hvordan? Og hvem træffer i sidste ende beslutningen?

Min er faring er, at hvis psykologien er på plads, er det meget lettere af få jura og økonomi til at falde i hak. Men det er sårbart at invitere fremmede indenfor, når stærke følelser som jalousi, vrede, fortvivlelse, afmagt og lignende er i spil. Instinktivt værner man sig mod at udstille disse sider af sig selv og sin familie.

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at en erhvervspsykolog i bestyrelsen kan skabe stor værdi, når virksomheden øjner et generationsskifte. Et arbejdende medlem, som bestyrelsen i god tid lærer at kende, og som med sine kompetencer kan hjælpe med at sikre det gode og konstruktive generationsskifte. Det kunne passende være et par år før og et par år efter generationsskiftet, hvorefter erhvervspsykologen formodentlig har udspillet sin rolle i bestyrelsen.