Af Søren Braskov

”Jeg kunne egentlig godt bruge et visitkort, men jeg ved bare ikke, hvad jeg skal skrive på det.” Sådan sagde en af mine venner til sin kone, kort efter han havde solgt sin virksomhed. Og hun svarede: ”Du kan jo begynde med at skrive dit navn!”

Ordvekslingen illustrerer den udfordring, mange ejerledere står overfor, når de har solgt deres virksomhed. Hvis økonomien er god nok til, at de ikke længere behøver at arbejde, skal de til at finde en ny identitet og en ny måde at leve deres liv på. Og det er ikke altid let.

Jeg kan ikke råde nogen ejerledere til, hvornår det er passende at sælge eller foretage generationsskifte. Nogle er stadig skarpe og engagerede som halvfjerdsårige, andre vælger at stoppe tidligere. Det er en personlig og ofte meget ensom proces at træffe det valg. Men det er vigtigt at være psykologisk parat. Derfor råder jeg alle til at begynde at forberede sig i god tid, inden man ophører i firmaet.

Den psykologiske forberedelse går ud på to ting. For det første er det en god ide at kende til de reaktioner, man kan forvente. Så kan man nemlig – som det andet – forberede sig på, hvordan man vil håndtere dem. Det handler blandt andet om at finde nyt indhold i sit liv og sørge for at få tilfredsstillet sine behov for mening med tilværelsen, udfordring, socialt samvær, eller hvad der ellers er vigtigt for en.

Denne artikel handler om begge de to ting.

Psykologiske kendetegn ved ejerlederen

Alle ejerledere, jeg kender, har knoklet for det, de har opnået. Og de fleste af dem er kendetegnede ved nogle særlige psykologisk karakteristika, som gør det muligt at bygge et firma op fra bunden. Men samme karakteristika kan give udfordringer, når firmaet pludselig er væk.

Passion forvandles til depression

• Ejerlederen brænder for det, han[1] har gang i. Han er drevet af noget. Udenforstående kan undre sig over, at han gider, men det er sjældent et spørgsmål, ejerlederen stiller sig selv.
• At være passioneret har en rettethed mod noget, og når den forsvinder, lurer passiviteten og på længere sigt depressionen om hjørnet. Mange har tænkt, at passionen skulle bruges på golf eller lystbåden, og det lykkedes selvfølgelig for nogle, men det sjældent meningsfyldt nok. Når først mennesket har penge nok til at følge sig trygge, så betyder meningsfuldhed meget mere i oplevelsen af lykkefølelse end materielle ting og masser af fritid. Ligegyldighed er den største trussel for den passionerede ejerleder.

Tidsnød bliver til overflod af tid

• Ejerlederen ser ikke på uret og checker, om han snart kan komme hjem. Han arbejder ofte langt ud over, hvad man vil betegne som normal arbejdstid. Han er engageret, og oplever derfor, at tiden flyver afsted, når han arbejder.
• Tid er en underlig størrelse, fordi den kan opleves så forskellig. Ejerlederen har levet et voksenliv, hvor han ofte har været presset på tid og oplever nu det stik modsatte. Hvor en dag tidligere forsvandt som dug for solen, kan 5 minutter føles som uendelig lang tid. Nu skal tiden – i værste fald – slås ihjel.

Virksomheden først, bliver til tid til familien

• Mange ejerledere sætter virksomheden før alt andet. Det er sjældent noget, han er stolt over, set i bagklogskabens klare lys, men han vil ofte opleve og begrunde det med, at det har været nødvendigt. Flere har oplevet, at de af ægtefællen er blevet tvunget til at ”vælge” mellem familien og virksomheden, og det vil ikke være ualmindeligt, at ejerlederen har prioriteret virksomheden højere end familien.
• Det har måske været en drøm, som nu kan realiseres. Mere tid til familien. Men det kan blive til et mareridt, mere end en drøm. Ægtfællen har måske ikke rigtig gjort sig forestilling om, hvad det vil sige, at han nu er hjemme det meste af tiden – og måske endda uden noget passioneret at give sig til. Det giver konflikter.

Identitet bliver til spørgsmål – hvem er jeg?

• Vores identitet skabes (også) gennem vores arbejde, og det gør sig i høj grad gældende for ejerlederen. Han er Mr. Firma – med logoskjorter, firmabil og logeplads i fodboldklubben. Altsammen i kraft af det firma, som han har skabt.
• Når ens identitet måske i 20, 30 eller 40 år har været forbundet med virksomheden, er det en krise pludselig ikke at være nogen. Sådan kan det i hvert fald opleves. Ejerlederen skal begynde forfra med sig selv igen og identificere sig mere med sit navn end sin virksomhed, og det selvfølgelig ikke nogen nem opgave.

Netværk bliver til makværk

• Ejerlederen har skullet være god til at opbygge netværk. Et netværk, hvor han efter nogle år ikke kan skelne mellem, hvem der er venner, bekendte eller kunder, fordi det hele meget nemt bliver et stort mix.
• I det øjeblik virksomheden er solgt, oplever ejerlederen, hvor interessant han i virkeligheden er som person. Det er måske lidt hårdt sat op, men mange kommer ud for, at det, de troede var venskaber og nære relationer, ikke består uden virksomheden. Ejerlederen kan gå fra at have, hvad han oplever som en kæmpe venskabskreds, til næsen ingen – og i løbet af ganske kort tid. Det var måske et godt netværk, men nu er det et makværk, fordi han ikke har skelnet og prioriteret – hvem skulle have været venner, og hvem skulle have været forretningsforbindelser.

Handlekraft bliver til afmagt

• Ejerlederen er kendetegnet ved handlekraft. Han har kræfter til at gøre noget på trods – både af hvad fysikken måske anbefaler, men også af, hvad andre omkring ham anbefaler. Han evner selvledelse i ypperste potens
• Når passionen (måske) er forsvundet og identiteten (endnu) ikke fundet, forvandles handlekraft til afmagt. ”Det kan jeg gøre i morgen,” eller ”Hvad skal det hele nytte?” eller ”Hvem lægger mærke til, om jeg har gjort det?” er udtryk og tanker, som kan præge ejerlederen, der ikke har fundet sit nye ståsted.

Anerkendelse gennem virksomheden bliver til selvkritik og kritik af andre.

• Den anerkendelse, den succesrige ejerleder opnår gennem virksomheden, er uden sidestykke. Og alle hungrer efter anerkendelse – en følelse vi har med os fra vi fødes. At se virksomheden vokse, at opleve taknemmelige ansatte, at mærke samfundets anerkendelse af virksomhedens betydning, er en kæmpe drivkraft.
• Hvis anerkendelsen fra omgivelserne pludseligt ophører, eller ejerlederen ikke længere kan mærke den, næres grobunden for enten en stigende selvkritik eller en øget kritik af andre. Begge dele er lige svært at være i nærheden af og det giver risiko for, at ejerlederen skubbes længere væk af familie og venner, som vitterlig holder af ham.

Der er ikke noget quick fix men…

…det hjælper at forberede sig. Det er vigtigt at finde noget, der kan erstatte det tabte og give en god, indholdsrig og meningsfuld hverdag. Begynd derfor allerede nu. Opret et worddokument eller andet, som er nemt tilgængeligt for dig. Skriv ned, hvergang du får tanken ”Når jeg en dag er færdig med at gå på arbejde, vil jeg ……” Ja, hvad vil du så?

Du kan også gå mere systematisk til værks. Sæt dig ned og overvej, hvad du kunne tænke dig. Hvad har du tidligere nydt at gøre i din fritid? Hvad har du drømt om, mens du gik på arbejde? Måske skal du langt tilbage. Du kan også hente inspiration ved at snakke med andre, der er stoppet med at arbejde.

Lav et idekatalog. Her selvfølgelig ikke nogen begrænsninger. Vær så præcis som mulig. Vend gerne tilbage til den samme drøm og bliv mere og mere eksplicit. Så ved du lige præcis, hvad du vil, og hvordan du kommer i gang, når tiden er der.

Vil du for eksempel:

• Spille golf?
• Lære et nyt sprog?
• Engagerer dig i socialt arbejde?
• Rejse til … ?
• Lærer af fiske med flue?
• Starte en ny virksomhed op?
• ………

Når du skal vælge, hvad du vil kaste dig ud i, er der nogle ting, du med fordel kan overveje.

Mening og engagement

Det vigtigste er selvfølgelig, at du vælger noget, der giver mening for dig, og som du kan engagere dig i. Det kan være en aktivitet, du simpelthen synes det er sjovt i sig selv – for eksempel at spille golf. Men det kan også være en aktivitet, der har en mening udover sig selv. Det kan for eksempel være, du gerne vil lære et nyt sprog, fordi du gerne vil rejse. Eller det kan være, du vil lave frivilligt arbejde, fordi det giver mening for dig at hjælpe andre mennesker.

Præstation

Som ejerleder har du været vant til at præstere, og de fleste mennesker trives godt med at præstere noget. Overvej, om du skal vælge noget, der giver mulighed for at præstere – for eksempel ved at skabe noget eller blive bedre til noget.

Sociale relationer

Overvej, om det, du vælger, giver mulighed for at opdyrke nye eller styrke eksisterende sociale relationer. Selvom du vælger en aktivitet, der som udgangspunkt foretages alene, kan det være, der er mulighed for at møde ligesindede i en klub. Hvis du for eksempel begynder at løbetræne, kan du melde dig ind i en løbeklub. Men du kan selvfølgelig også vælge nogle aktiviteter, der som udgangspunkt dyrkes sammen med andre – en holdsport eller lignende.

Struktur på dagen

De fleste af os trives godt med at have en vis struktur på dagen. Overvej, hvilke muligheder for struktur, de forskellige aktiviteter giver. Vælg for eksempel noget, der giver mulighed for en god start på dagen, eller som ligger på de tidspunkter, hvor du tidligere har arbejdet.

Nye vaner tager tid

At lære nye vaner og ændre et hverdagsliv kræver en engageret indsats. Og over længere tid. Måske skal forskellige muligheder prøves af, før man finder det rette. De fleste af os har brug for nogle at støtte sig til og være engagerede sammen med – måske er det et sted at begynde allerede i dag? At finde nogle ligesindede og snakke om, hvad I kan gøre – sammen eller hver for sig.

1) Jeg skriver ”han”, men der kunne lige så godt have stået ”hun”.